Væggelus bidVæggelus bid

Væggelus bid

Udgivet den 24. januar 2018

Væggelusbid

Vi får rigtig mange henvendelser angående væggelus bid, så det er det vi har valgt at komme lidt nærmere ind på i dag.

Med denne artikel kan du få et bedre indblik i om hvad du skal holde øje med, hvis du har mistanke om du har fået væggelus med hjem.
 

Væggelus er nataktive og kravler derfor ud om natten for at suge blod. Om dagen gemmer væggelusen sig i sengerammen, sprækker og bag billeder m.m.

De følgende punkter er hvad du kan gøre og hvad du skal holde øje med:

- Er du kommet hjem fra en ferie hvor du havde mistanke om væggelus eller bare har mistanke efter nogle overnatninger ude. Du kan med fordel starte med at skifte sengelinned ud til hvidt, for på denne måde kan du se om der kommer små blodpletter på lagenet.

- Det næste du skal holde øje med er bid på kroppen. Væggelusbid ses oftest på arme, ben, hals, altså kropsdele der ligger ude for dynen. Du kan også opleve de bider på resten af kroppen.

- Du kan tjekke kroppen for bid om aften inden du går i seng, og tjekke igen dagen efter om der er kommet nye bid, så du er sikker på du får dem om natten. Du skal dog være opmærksom på, at det er varierende hvor længe der går før bidet kan ses eller mærkes.

- Væggelusbid ses ofte i klaser. Det vil sige du får typisk 2-3 bid ved siden af hinanden.

Symptomer efter væggelusbid.

Symptomerne efter væggelus er individuelt. Nogle reagerer ikke overfor væggelusbid (cirka 10%) og derfor vil væggelusbid i dette tilfælde ikke være synlige. Mens andre får små røde pletter som hæver lidt op, ligesom myggestik. I slemmere tilfælde kan der opstå meget store hævelser og dannelse af blærer efter væggelusbid.
Som beskrevet før, kan symptomerne opstå mange timer efter du fik selve biddet.

Reagerer du voldsomt i form af store hævelser og blærer, bør du tage til lægen.

Hvad skal du gøre hvis det overstående passer i dit tilfælde?

Det er vigtigt hvis du allerede nu ved, at du har fået væggelus med hjem, ikke køber noget insektgift i det lokale byggemarked og begynder at sprøjte selv. Væggelus er i forvejen resistente over for mange af de tilgængelige insektgifte. Jo mere der sprøjtes, jo større er chancen for at de bliver resistente og derved næsten bliver umulige at bekæmpe.
Udover de risikerer at blive resistente, er chancen for de begynder at kravle rundt i huset eller til en anden lejlighed meget stor, og derved står man med et problem, der bliver vanskeligt at udrydde.

Har man fået væggelus med hjem, bør man overlade dette til professionelle skadedyrsbekæmpere, som har den fornødne viden om væggelus.

Er du i tvivl om du har væggelus? Tøv ikke med at kontakte os, vi sidder klar til at hjælpe dig ved telefonen.
Følg os på Facebook Medlem af brancheforeningen for skadedyr