møl i gammel lejlighed


Vi bor i en gammel lejlighed på Østerbro, hvor vi de sidste mange måneder har haft problemer med møl.

Det er en treværelses lejlighed på godt 100 kvm. og vi er kommet frem til, at de enten stammer fra køkkenet eller gangen, idet det er her vi - næsten - altid fanger dem siddende på væggen. Vi har selv forsøgt at bekæmpe dem med et par cedertræsoliekugler samt insektspray, dog uden væsentligt resultat.
Vi er meget overbeviste om, at der ikke er tale om pels- eller klædemøl, eftersom vi intet tøj har i gangen eller køkkenet. Vi har forsøgt i en periode på et par måneder at holde døren til soveværelset lukket - det er kun der, vi opbevarer tøj - og i den periode har vi ikke observeret møl i soveværelset.

Vi ønsker derfor professionel hjælp til at udrydde dem. Hvilke muligheder har I for at hjælpe os?


Svar fra skadedyrseksperten:
Møllens art og bekæmpelsesmetode, afhænger af hvilken farve den har. Er den lys og ensfarvet, er det en klædemøl. Er den tofarvet, er det en frømøl, der lever i madvarer og ikke i tøj. Klædemøl behandles hele lejligheden. Frømøl behandles kun køkkenet. Der er også forskel på prisen, så det er vigtigt at finde ud af hvilken slags møl I har, før vi kan gå igang med en bekæmpelse, hvilket du naturligvis skal have et skadedyrsfirma til at udføre, da du ikke kan bekæmpe dem selv - hverken den ene eller den anden slags


Spørgsmålet "Spørgsmål: møl i gammel lejlighed" hører under skadedyret møl
Følg os på Facebook Medlem af brancheforeningen for skadedyr Godkendt af miljøstyrelsen