Er det kakerlakker


Hej
Jeg har observeret nogle dyr i mit køkken, som ligner tyske kakerlakker. Jeg har set dem når jeg kommer ud i køkkenet om aftenen og tænder lyset. De er brune og har lange følehorn, som I beskriver. Det har stået på et par måneneder nu, men jeg vidste ikke hvad det var, før jeg fik set lidt mere på dem. Det ligner dem I har på jeres hjemmeside, så jeg er ved at blive temmelig nervøs nu. Hvad skal jeg gøre og kan jeg gøre noget selv? Jeg bor i lejlighed.

Svar fra skadedyrseksperten:
Det kan godt tyde på det er kakerlakker, hvis du har set dem i køkkenet og den beskrivelse du giver. Nej det er ikke noget du kan klare selv. Hvis det er noget der skal bekæmpes korrekt fra starten - og det skal det jo - så er det samtlige lejemål i din opgangen der skal behandles 3 gange med 2 ugers mellemrum. Hvis du bor til leje, er det ejendomskontoret der skal kontakte os. Hvis du bor i andel eller ejerlejlighed, er det administrator eller bestyrelsesformand der skal kontakte os. Vi deler beboersedler ud med 3 faste datoer. Produkterne vi bruger, er godkendt til indendørs brug, så man kan være hjemme under behandlingen helt uden gener. Produkterne bliver også brugt i institutioner og på hospitaler.


Spørgsmålet "Spørgsmål: Er det kakerlakker" hører under skadedyret kakerlakker
Følg os på Facebook Medlem af brancheforeningen for skadedyr